Smokenhagen
Smokenhagen Coffeeshop er en dansk hashcafe, eller coffeeshop, i København. Cafeen åbnede i oktober 2012 og er meget omstridt, da der foregår salg af hash åbenlyst over disken[1], selv om dette salg er i strid med loven. Det er foreningen PropaGanja der står for driften af cafeen, en ledende kraft heri er cafeens officielle ejer Khodr Mehri der betegner at foreningens arbejde er at sætte fokus på en legalisering af hash i Danmark.[1]
Om cafeen[redigér]
Cafeen har lokaler i Lavendelstræde i København[1], disse lokaler fraflyttes den 15. januar 2013 på grund af opsigelse fra udlejeren[2], foreningen PropaGanja har dog meldt ud at deres foreningsaktiviteter vil fortsætte og at de leder efter nye lokaler at åbne en Coffeeshop i[2], PropaGanja lægger ikke skjul på at de sælger hash åbenlyst.[1]
På grund af den ulovlige karakter foreningens arbejde har, har politiet flere gange besøgt cafeen, hvor de over flere gange har konfiskeret større eller mindre mængder hash og forsøgt at lukke cafeen ned på den måde.[3][4] Det har resulteret i flere klager og anmeldelser mod politiet.[5] Justitsministeren blev den 17. oktober 2012 spurgt af Folketingets retsudvalg om hvad politiet havde gjort og ville gøre ved cafeen.[6]
I København har en legalisering eller afkriminalisering været diskuteret i Københavns Borgerrepræsentation flere gange, de er dog blevet bremset imod at forsøge med coffeeshops i byen af den forgående regering under ledelse af Venstre.[7] Inden Smokenhagens cafe åbnede solgte Khodr Mehri hash med posten[8], dengang udtalte han i januar 2012 at "Jeg vil vildt gerne betale moms og skat, og hvis jeg ikke får lov til det af systemet, så inviterer jeg alle Danmarks fattige mennesker til at komme ind foran Christiansborg og ytre deres mening, samtidig med at jeg deler penge ud til dem i ægte Robin Hood-stil" og "Man har røget hash i flere tusind år, og historien viser, at man bliver ved med uanset loven. Vi har brug for penge - vi er i en finanskrise. Så er det da bare mærkeligt, at staten ikke vil tjene penge på hash-salget, når det alligevel foregår"[8].
Henvisninger[redigér]
- derygendebude.dk, hjemmeside for Smokenhagen
Notater[redigér]
- ↑ 1,0 1,1 1,2 1,3 Københavnsk butik sælger hash over disken, eb.dk, 4. oktober 2012
- ↑ 2,0 2,1 Den sidste ryger: Landets mest omtalte hash-café lukker, eb.dk, 7. januar 2013
- ↑ Her rydder politiet omstridt hash-café, eb.dk, 9. januar 2013
- ↑ Politiet lukker omstridt hashcafé, b.dk, 5. oktober
- ↑ Hashcafé-ejer: Jeg vil anmelde betjenten, eb.dk, 9. januar 2013
- ↑ Folketingets Retsudvalget 2012-13, REU alm. del Spørgsmål 116, Offentligt
- ↑ København vil ryge fri hash, bt.dk, 17. november 2012
- ↑ 8,0 8,1 Han leverer hash direkte til døren, eb.dk, 21. januar 2012
This article "Smokenhagen" is from Wikipedia. The list of its authors can be seen in its historical and/or the page Edithistory:Smokenhagen. Articles copied from Draft Namespace on Wikipedia could be seen on the Draft Namespace of Wikipedia and not main one.