Peter Ussing
 | CV Denne artikel ligner et CV og bør forbedres, så det bliver en encyklopædisk artikel (med neutral synsvinkel, afsnitsinddeling, løbende tekst, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. |
Peter Ussing Olsen, fra 2006 ændret til Peter Ussing.
Født 13. marts 1928 i Vokslev v. Nibe, opvokset i Vendsyssel.
Lærereksamen 1949 fra Skaarup Statsseminarium.
Gift med børnehaveklasseleder Inger Skyum Ussing, født Sørensen. Tre sønner, Jørgen, arkitekt, Torsten, lærer og Henrik, landinspektør.
Ansættelser[redigér]
- Lærer v. Aalborg komm. Skolevæsen 1950 – 1956 (Vejgård østre Skole, Annebergvej Skole)
- Viceforstander v. Forsvarets Civilundervisning, Aalborg distrikt 1956 - 1958
- Førstelærer v. Gerå Skole, Dronninglund Kommune 1958 - 1964
- Skoleinspektør v. Løkken Centralskole 1964 - 1981
- Skoledirektør i Løgstør Kommune 1981 - 1989.
- Timer ved Aalborg Børnehaveseminarium 1956 - 1958 og ved Danmarks Lærerhøjskole, Aalborg afd. i slutningen af 1970´erne.
Vedr. Lærervirksomhed[redigér]
På seminariet stiftede Peter Ussing bekendtskab med C. N.Starckes skoletanker og dermed tanker om arbejdsskolen og den nye aktivitetspædagogik, og det kom til at præge hans skolearbejde, bl.a. ved inddragelse af manuelt arbejde i undervisningen. På samme måde fik kildetekster en plads i historieundervisningen, hvilket ses af nogle af de undervisningsbøger, han er forfatter til, arbejdsmapper og Børn på fabrik, (sammen med Leif K. Ærø, 1974 og Mennesker i Mesopotamien, 1972
Løkken Centralskole blev indviet i 1963 og fik i de følgende år en ung og engageret lærerstab. Skolen blev i årene o. 1970 betraget som landsdelens mest progressive og først med bl.a. brug af skole-tv, indretning af moderne legeplads, forsøgsundervisning i datalære og sammenholdte klasser, tilvalgsskole eller enhedsskole herunder forsøg med udelt matematik i 8. - 9. årg.
Peter Ussing blev en ivrig tilhænger af enhedsskolen, hvilket gav sig udslag i bøgerne, Samlæsning - hvad er det?, 1974, Folkeskolen ´76, 1975 og sammen med Per Østergaard (red.): Skolen indeni, 1982.
Arbejdet som skoledirektør i Løgstør medførte deltagelse i organiseringen af Ranum Uddannelsescenter, beskrevet i bogen Lille by hvad så? 1993.
Foreningsarbejde vedr. skolearbejde[redigér]
Medlem af bestyrelsen for skolelederforeningen i Nordjylland 1972 - 1982, fra 1978 formand.
Næstformand i landsbestyrelsen for Danmarks Skolelederforening 1974 - 1978 og redaktør af foreningens skrifter indtil 1982.
Medlem af repræsentantskabet og bestyrelsen for Sparekassernes Skoleopsparing/Sparekassernes Skoleservice ca. 1960 – 1975.
Skrifter vedr. skole og undervisning[redigér]
Lederstillingen og medlemskabet af skolelederforeningens bestyrelse resulterede i nogle skrifter: Forældrene og skolen – om at ha´ indflydelse, (sammen med Leif K. Ærø u.å. (1974); Skoleledelse, forudsætninger og vilkår, Pædagogiske Notater, 1979, og sammen med Birgit Villadsen, Helge Ovesen og Hans-Jørgen Færk: Håndbog i skoleledelse, 1981 og i 1992 sammen med Kai Johannsen[flertydigt link ønskes præciseret]: Skoleledelse – ledelsesudvikling i 1990´erne og i 1993 sammen med Karen Margrethe Andersen, Hans-Jørgen Færk og Ole Kjeldsen: Skolens kurs.
Skolehistorie[redigér]
Arbejdet med et festskrift til Danmarks Skolelederforenings 75 års jubilæum resulterede i en omfattende bog om skolestyrelsens og skoleledelsens historie, Skolestyrets udvikling – pyramiden og blomsten, 1986. Fire år senere kom en skolehistorie, Skolen for samfundet, 1986, og i 1993 bestillingsarbejdet, Skoleledere i Aalborg 1993.
De senere års skole[redigér]
Efter at være blevet pensioneret har Peter Ussing været optaget af det paradigmeskifte, der er en følge af udviklingen af en ny erhvervskultur, betegnet informationssamfundet eller senere vidensamfundet. Den menneskelige personlighed har fået en anden betydning for produktionsprocesserne, hvor det individuelle vægtes højt, og det er baggrunden for bogen Paideia. Om opdragelse i informationssamfundet, 1995. I lidt mindre grad i debathæftet, Den enkelte elev er alle elever. Om folkeskolen mellem individualisme og fællesskab, 1998 - om folkeskolens formålsformulering. I Fra folkeskole til profitenhed, 2011 tages der bl.a. afstand fra den markedsorienterede, nyttebetonede skolepolitik, hvor dannelsenelementet nedtones. Det samme er tilfældet med debathæftet Videnkulturen fra 2015.
Politisk engagement[redigér]
Medlem af Danmarks Retsforbunds Ungdom (DRU) 1945, året efter af Danmarks Retsforbund 1946.
Lokale bestyrelsesposter: 1951 redaktør af DRUs medlemsblad. 1952 - 1959 medlem af DRUs landsledelse, 1957 - 1959 landsformand. 1960 - 1964 redaktør af Retsforbundets medlemsblad, Ret og Frihed. Medlem af taksationskommissionen vedr. fredning for Nordjyllands amt, udpeget af Retsforbundet, 1978 - 1986. Medredaktør af Henry George Foreningens medlemsblad, george, 2003 – 2011.
Fra de unge år kan nævnes nogle publikationer, der har et udgangspunkt i georgismen: Sammen med Erik Harremoës (red.) Du vælger selv. 10 unge skriver, 1955., Jorden och nöden i u-länderna, Stockholm, 1961, Jorden må I ikke sælge. Bidrag til belysning af den israelitiske jordpolitik indtil 538 f. Kr., 1961, Atomtid, u.å. Pjece, 3 udgaver, DRU ca. 1965 og Jordreformer – en forudsætning for fremskridt, pjece, Retsforbundet, 1978.
Informations- eller vidensamfundet[redigér]
gav også anledning til overvejelser over det rette politiske indhold. Det kom til udtryk i artikelsamlingen Fremskridt, tanker og visioner fra slutningen af 1980-erne, udgivet som e-bog i 2016, og i Opgør med fremtiden, 1991.
Bogen I livets vold, 2002, er studier i to af grundlæggerne af Retsforbundet politiske idegrundlag, C.. Lambeks og Severin Christensens etik, også kaldet retsmoralen og deres ny-vitalistiske livsfilosofi med inddragelse af Ludvig Feilbergs psykologi og Henri Bergsons kategorisering af etik og religion.
Mange af synspunkterne genfindes i de efterfølgende skrifter: Velfærd, ret og demokrati, 2009, Værdier og vilkår, 2014, 6 essays. e-bog, Det Danmark …, Retsforbundet 2015, Tale til eftertiden, e-bog, 2017.
Lokalt arbejde og lokalhistorie[redigér]
Medstifter af Løkken Kunstforening 1965, formand 1970 - 1972. Medstifter Vendsyssel Festival 1971 og formand til 1973. Formand for Løkken Museumsforening 1992 - 1998. Medlem af bestyrelsen for Vendsyssel historiske Museum, 1994 – 1996, medlem af bestyrelsen for Historisk Samfund for Vendsyssel, 1993 - 2003. Har skrevet flere bøger om Løkkens historie og artikler i Vendsyssel Årbog og Vendsyssel nu og da.
Bibliografi[redigér]
Skrifter vedr. skole og undervisning:
- Undervisningsbøger (arbejdshæfter, kildesamlinger og supplerende læsning), alene eller i samarbejde med andre, i historie og samfundsorientering.
- Forældrene og skolen – om at ha´ indflydelse, u.å. (1974) S.m. Leif Ærø:
- Samlæsning- hvad er det?, 1974
- Folkeskolen ´76, 1975
- Skoleledelse, forudsætninger og vilkår, Pædagogiske Notater, 1979
- Skolen indeni, 1980 S. m. Per Østergaard (red.):
- Håndbog i skoleledelse, 1981 S. m. Birgit Villadsen, Helge Ovesen og Hans-Jørgen Færk
- Skolestyrets udvikling – pyramiden og blomsten. Festskrift til Danmarks Skolelederforenings 75 års jubilæum, 1982
- Skolen for samfundet, 1986
- Skolen i år, 1989. S. m. Per Christensen (red.):
- Skoleledelse – ledelsesudvikling i 1990´erne. S. m. Kai Johannsen:
- Skoleledere i Aalborg 1993
- Skolens kurs, 1993, S. m. Karen Margrethe Andersen, Hans-Jørgen Færk og Ole Kjeldsen.
- Paideia. Om opdragelse i informationssamfundet, 1995
- Den enkelte elev er alle elever. Om folkeskolen mellem individualisme og fællesskab, 1998
- Fra folkeskole til profitenhed, 2011
- Videnkulturen – et debathæfte, 2015
- Desuden kronikker og artikler i tidsskrifter samt boganmeldelser i årbogen Uddannelseshistorie
Skrifter om politik og samfundsspørgsmål m.v.
- Du vælger selv. 10 unge skriver, 1955; S. m. Erik Harremoës (red.)
- Jorden och nöden i u-länderna, Stockholm, 1961
- Jorden må I ikke sælge. Bidrag til belysning af den israelitiske jordpolitik indtil 538 f. Kr., 1961
- Atomtid, u.å. Pjece, 3 udgaver, DRU ca. 1965
- Jordreformer – en forudsætning for fremskridt, pjece, Retsforbundet, 1978
- Kommunen – et bidrag til en karakteristik i Erik Johnsen (red.): "Kommunens særpræg", præmierede bidrag til DAFOLOS prisopgave, 1988
- Opgør med fremtiden, 1991.
- Udvikling forudsætter aktiviserende særbehandling. Bidrag til Indenrigsministeriets prisopgave "De danske landsbysamfund i 2000-tallet", 1996
- I livets vold. Studier i etik og livsfilosofi hos C. Lambek og Severin Christensen, 2002. Findes også som e-bog
- En statskritisk tradition i europæiske tænkning i "Mod strømmen - Tore Jacob Hegland in memoriam", 2002.
- Velfærd, ret og demokrati, 2009. Findes også som e-bog
- Værdier og vilkår, 2014, 6 essays, e-bog
- Det Danmark …, Retsforbundet 2015
- Fremtiden, tanker og visioner, 2016, e-bog
- Tale til eftertiden, 2017, e-bog,
Skriftlige arbejder om lokalhistorie
- Flere bøger om Løkkens historie og artikler i Vendsyssel Årbog og Vendsyssel nu og da.
Kilder[redigér]
- Emma Olsen: Minder fra Engen, Barn af Vendsyssel,1985.
- Peter Ussing: Bondekone og blåstrømpe, Vendsyssel Årbog, 2010,
- Elling by og dens beboere i 1930´erne, Vendsyssel Årbog 2014.
- Elev i Sindal Realskole 1940 – 44.
- Vore Rødder 1998, udg. Sindal Kommunes Lokalhistoriske Arkiver.
- Seks år som lærer i Gerå, Mimers Brønd nr. 9, 2001, udg. af Gerå Skoles Elevforening. Bent Dyrby m.fl. (red.): Skolen i Løkken 1993 – 2013.
- Inger Skyum Ussing og Peter Ussing: Magnus Sørensen og Tovsig Skole. Historisk Årbog for Thy og Vester Han Herred, 2010.
Lua-fejl i Modul:Autoritetsdata på linje 351: attempt to index field 'wikibase' (a nil value).
This article "Peter Ussing" is from Wikipedia. The list of its authors can be seen in its historical and/or the page Edithistory:Peter Ussing. Articles copied from Draft Namespace on Wikipedia could be seen on the Draft Namespace of Wikipedia and not main one.
