Niels Arbøl
| Niels Arbøl | |
|---|---|
 Niels Arbøl i 2016. | |
| Personlig information | |
| Fulde navn | Niels Henrik Karsten Arbøl |
| Født |
20. august 1951 (72 år) Lua-fejl i Modul:Brug_Wikidata på linje 567: attempt to index field 'wikibase' (a nil value). |
| Død |
Lua-fejl i Modul:Brug_Wikidata på linje 567: attempt to index field 'wikibase' (a nil value). Lua-fejl i Modul:Brug_Wikidata på linje 567: attempt to index field 'wikibase' (a nil value). |
| Nationalitet | Dansk |
| Religion | Katolik |
| Forældre | Carsten Arbøl og Inger Arbøl |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Lektor, forfatter og gymnasielærer |
| Eksterne henvisninger | |
| https://nielsarboel.dk/ | |
[Lua-fejl i Modul:Ft.dk_link på linje 12: attempt to index field 'wikibase' (a nil value). Lua-fejl i Modul:Ft.dk_link på linje 8: attempt to index field 'wikibase' (a nil value).] på Folketingets hjemmeside  | |
| Lua-fejl i Modul:Brug_Wikidata på linje 1506: attempt to index field 'wikibase' (a nil value). | |
Niels Arbøl (født 20. august 1951 i København) er en dansk forfatter, biolog og samfundsdebattør.
Baggrund[redigér]
Han er søn af politimester Carsten Arbøl (1900-1971), der under besættelsen var chef i Rigspolitiets afdeling for ordens- og færdselspolitiet samt leder af benzinrationeringen.
Han blev student i 1970 fra Stenhus Gymnasium, Holbæk. Fra 1973 fik han ansættelse i ingeniørfirma Cowi Consult og herefter i Københavns Byret. 1978 exam. art. i kristendomskundskab, 1981-1984 politiske studier, 1987 cand.scient. i biologi fra Københavns Universitet, sideløbende med en forfattervirksomhed.
Fra 1987 har han undervist som lektor i biologi og religion, først på Dronninglund Gymnasium, fra 1994 på VUC & HF Nordjylland i Aalborg. Han er forfatter til en række bøger inden for biologi, samfundsvidenskab og religion, hvoraf flere er blevet oversat til andre sprog, ligesom han har skrevet talrige artikler inden for samme emner. Han har deltaget i flere TV- og radioudsendelser. I 1991 oprettede han et bogforlag, Queenswood Media Productions, der til i dag især har udsendt romaner og erindringsbøger. Han har produceret en naturfilm til DR (1980) og et portræt af kunstnerpræsten Anton Laier til TV Midtvest (1997).
Siden 1987 har han boet i Dronninglund i Nordjylland. Han har tre børn samt tre børnebørn.[1]
Forfatterskab[redigér]
Hans første bog, "Kristendemokraterne i verden" fra 1984, introducerede for første gang på dansk en af Europas største politiske bevægelser. Den blev anmeldt af professor Ole Borre i Politica [2] og blev siden oversat til flere sprog. Bogen fik støtte til udgivelsen af det tyske parti CDU og det Europæiske Folkeparti. I 1994 udkom "Europas Tredje Vej" på baggrund af skabelsen af den Europæiske Union, støttet med legat fra Akademikernes Centralorganisation.
Ifølge ledende repræsentanter fra det svenske parti Kristdemokraterna var Niels Arbøls bøger om denne politiske bevægelse og dens filosofi en afgørende forudsætning for partiets indtog i Riksdagen ved valget i 1991 og dets fortsatte valgfremgange [3].
Den lille bog, "Dagbog til Pernille" fra 1994, er en beretning om en HIV-ramt nordjysk husmor, som led i sundhedsoplysningen for unge. Indtægterne for bogen, der udkom på forlaget Nord-Press i Dronninglund, tilfaldt kvindens efterladte datter.
I 1998 udsendte han "Den lykkelige forening - grundbog i katolicismen". Bogen blev positivt modtaget af ledende repræsentanter inden for den Katolske Kirke, mens anmeldelsen af en luthersk præst i Kristeligt Dagblad var kritisk.
I de senere år har forfatteren benyttet sin biologiske og tværfaglige baggrund til at behandle emnet moderskab, der efter hans mening længe har befundet sig i en krise i den vestlige verden, med bl.a. faldende fødselstal, udsættelse af fødsler og stress hos forældre og børn. Bogen "Det moderløse samfund - en naturvidenskabelig kulturkritik" fra 2013, er siden blevet fulgt op af adskillige debatartikler og kronikker samt flere radio- og tv-indslag [4].
Politisk karriere[redigér]
I 1971 blev han medlem af det nystiftede Kristeligt Folkeparti og kom til at tilhøre inderkredsen, men meldte sig siden ud. I bogen "Et nyt Europa" fra 1991 slog han til lyd for, at partiet burde orientere sig ideologisk og praktisk efter de store, folkelige europæiske kristendemokratiske partier.
I 1994 meldte han sig ind i Centrum-Demokraterne og stillede op som folketingskandidat i Ringkøbing Amt ved folketingsvalget 1998 [5], hvor han fik de fleste stemmer af partiets kandidater, dog uden at blive valgt til Folketinget, da tillægsmandatet gik til Vestsjælland.
Han har derudover været formand og redaktør for det tværpolitiske Kristendemokratisk Forum, hvor folketingsmedlemmer fra forskellige partier var medlemmer, lokalformand for den Danske Europabevægelse på Østerbro i København og medlem af en tværpolitisk tænketank under regeringen Schlüter.
Fra 2006 støttede han det Radikale Venstre, og den 9. maj 2017 blev han opstillet i Brønderslev som en af partiets kandidater for Nordjylland til folketingsvalget i 2019[6].
Bibliografi[redigér]
- Kristendemokraterne i verden (1984)
- Kristdemokraterna - en världsrörelse (1986)
- Kristendom og politik (1988)
- I democristiani nel mondo (1990)
- Et nyt Europa. Kristendemokrater viser vej (1991)
- Kristdemokraterna viser vägen til ett nytt Europa (1992)
- Dagbog til Pernille (1994)
- Europas Tredie Vej (1994)
- A keresszténydemokrácia Európában (1995)
- Europas kristne identitet (1998)
- Det moderløse samfund (2013)
- Mor er den bedste i verden (2015)
- Anknytning skyddar hjärnan mot stress (2016)
Eksterne henvisninger[redigér]
Referencer[redigér]
- ↑ Præsentation på Niels Arbøls hjemmeside
- ↑ Ole Borres andmeldelse af Niels Arbøls "Kristendemokraterne i verden" i Politica
- ↑ Udtalelser om bogen "Kristdemokraterna en världsrörelse"
- ↑ Bogen "Det moderløse samfund" omtalt i DR1 programmet "Sådan er det bare"
- ↑ Indenrigsminsteret (folketingsvalget 1998) - Niels Arbøls resultater på s. 175
- ↑ Østjyllandavis: "Radikale skifter kandidat ud"
This article "Niels Arbøl" is from Wikipedia. The list of its authors can be seen in its historical and/or the page Edithistory:Niels Arbøl. Articles copied from Draft Namespace on Wikipedia could be seen on the Draft Namespace of Wikipedia and not main one.
