Medicinens idéhistorie
Medicinens idéhistorie er undersøgelsen af de medicinske idéers udtryk, opståen og udvikling fra oldtiden og frem til i dag. Således beskæftiger faget sig med idéer om sygdom, sundhed, behandling, sygepleje og folkesundhed. Men også med sundhedspolitikkens, sundhedsvæsenets og sundhedsprofessioneres historie og betydning for det moderne samfund.
Indhold[redigér]
Den medicinske idéhistorie omfatter
- Grundlæggelsen og udviklingen af medicinske idédannelser
- De medicinske idéer om sygdom, sundhed, behandling, sygepleje og folkesundhed
- De medicinske professioners og institutioners udvikling
- De konktekster, som disse idéer og institutioner er opstået og har udviklet sig inden for
I den forbindelse omfatter medicinens idéhistorie også den lægevidenskabelige specialers idéhistorie, som kirurgiens[1] og psykiatriens idéhistorie, samt sygeplejens og tandlægefagets idéhistorie. Desuden dækker faget bioteknologiens, hospitalets og sundhedspolitikken idehistorie.
Medicinhistorie og medicinens idéhistorie[redigér]
Faget er en del af eller det samme som medicinens historie, der oprindeligt var lægevidenskabens selvfortælling. I Danmark har blandt andre Edward Godtfredsen stået for udgivelsen af Medicinens historie i 1964. I Danmark har der siden 1906 eksisteret et Medicinsk Museion i København.
Den nyere medicinens idehistorie dækker et langt større område end den traditionelle medicinhistorie. Faget er nært beslægtet med medicinsk filosofi og biotetik. Desuden bliver den del af medicinens idéhistorie bedrevet inden for fag som etnografi, historie og sociologi.
Medicinske idéhistorikere[redigér]
Den mest kendte medicinske idéhistoriker er Michel Foucualt. Han skrev blandt andet om galskabens[2], psykopatologiens, den kliniske medicins[3], seksualmedicinens og folkesundhedens idéhistorie[4]. Foucault havde et bredt perspektiv på de medicinske idéers historie og mente, at det var vigtigt at se på den sociale og kulturelle forankring som disse idéer havde. Foucaults analyser af den moderne medicin har haft en meget stor udbredelse[5][6][7], og de har fungeret som inspiration for megen forskning i medicinens filosofi og idéhistorie. Foucault har blandt andet inspireret den britiske forsker Nikolas Rose, der på dansk har udgivet bogen Livets politik om de moderne livsvidenskaber i det 21. århundrede.
En anden vigtig repræsentant er den engelske medicinhistoriker Roy Porter, der blandt andet har skrevet Ve og vel - medicinens historie fra oldtid til nutid. Porter er mindre kritisk end Foucault men har også et meget bredt syn på medicinens udvikling, der integrerer sociale og kulturelle faktorer.
En tredje vigtig eksponent er Edward Shorter, der blandt andet har skrevet Psykiatriens historie - fra asyl til Prozac. Shorters bog er et forsvar for den biologiske lægevidenskab, og han er kritisk over for især psykoanalysen.
I Danmark har blandt andre den tidligere leder af Medicinsk Museion, professor Thomas Söderquist, markeret sig på området. Han har blandt andet udgivet Hvilken kamp for at undslippe om immunologen og nobelpristageren Niels Kaj Jerne. Lene Koch har skrevet bogen Racehygiejne i Danmark 1920-1956 om den danske racehygiejne, og Lene Otto udgav bogen Rask eller lykkelig : sundhed som diskurs i Danmark i det 20. århundrede om sundhedens kulturhistorie.
Store medicinske tænkere[redigér]
- Hippokrates
- Galen
- Avicenna
- Andreas Vesalius
- Francois Bichat
- Joseph Lister, 1. baron Lister
- Rudolf Virchow
- Emil Kraepelin
- Sigmund Freud
- Florence Nightingale
- Carl Gustav Jung
- Ludwig Binswanger
- Viktor Frankl
- Ronald D. Laing
Se også[redigér]
Litteratur[redigér]
Fitzharris, Lindsey (2017). Kirurgiens kunst - en blodig historie. Lindhart og Ringhoff
Foucault, Michel (1994). Viljen til viden. Det lille Forlag
Foucault, Michel (2000). Klinikkens fødsel. Hans Reitzels Forlag
Foucault, Michel (2001). Galskabens historie. Det lille Forlag
Godtfredsen, Edward (1964). Medicinens historie. Nyt Nordisk Forlag
Koch, Lene (1996). Racehygiejne i Danmark 1920-1956 - I Danmark Udgivet af Informations Forlag.
Otto, Lene (1998). Rask eller lykkelig : sundhed som diskurs i Danmark i det 20. århundrede. Komiteen for Sundhedsoplysning
Porter, Roy (2002). Ve og vel - medicinens historie fra oldtid til nutid. Rosinante
Rose, Nikolas (2009). Livets politik. Dansk Psykologisk Forlag
Shorter, Edward (2001). Psykiatriens historie - fra asyl til Prozac. Munkgsaard
Söderquist, Thomas (1998). Hvilken kamp for at undslippe. Borgen
![]() | Kategori mangler Denne side hører til i en eller flere kategorier. Kategoriser venligst denne side ved at placere den sammen med lignende emner. Fjern skabelonen efter kategorisering. Bemærk, at kategorier påsat via skabeloner, samt meget generelle kategorier ikke bør betragtes som tilstrækkelige. |
Noter[redigér]
This article "Medicinens idéhistorie" is from Wikipedia. The list of its authors can be seen in its historical and/or the page Edithistory:Medicinens idéhistorie. Articles copied from Draft Namespace on Wikipedia could be seen on the Draft Namespace of Wikipedia and not main one.
- ↑ Lindsey Fitzharris (2017). Kirurgiens kunst - en blodig historie. Lindhart og Rignhof
- ↑ Michel Foucault, 2002, Galskabens historie, Det lille Forlag
- ↑ Michel Foucault, 2000, Klinikkens fødsel, Hans Reitzels Forlag
- ↑ Michel Foucault, Viljen til viden, 1994, Det lille Forlag
- ↑ https://www.information.dk/debat/2000/02/klinikkens-foedsel
- ↑ https://www.information.dk/moti/2011/06/graenser-galskaben
- ↑ https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2003/11/mennesket-sande-menneske