You can edit almost every page by Creating an account. Otherwise, see the FAQ.

Lys i Mørke

Fra EverybodyWiki Bios & Wiki

Dansk DR1 dokumentarserie fra 2018 produceret af Pipeline Production og instrueret af Christoffer Dreyer og Ole Bendtzen. Med indtaling af Søren Ryge.

Handling[redigér]

Den lille by Mørke på Djursland har modtaget 4,5 millioner kroner til at forny byen over tre år. Projektet bliver døbt "Lys i Mørke", men det er langt fra alle, der er enige i hvordan det skal foregå. Tilflytteren Jakob vil lave Mørke om til en moderne bæredygtig landsby mens de ældre Mørke borgere vil bevare de gamle værdier.

Landsbyen har modtaget 4,5 millioner kroner til at forny deres by, og kommunen har sat som krav, at alle i byen skal have mulighed for at have indflydelse. Selvom landsbyen kun består af 1.500 indbyggere, så er der mange forskellige interesser at tage højde for i en forandringsproces. Det skaber i første omgang et enormt engagement og initiativ, men i takt med at resultaterne udebliver, vendes det hurtigt til frustration. Der opstår en kløft mellem de nytilflyttede unge og de ældre folk i byen – og efterhånden som byfornyelsen snegler sig afsted, opstår der splid og konflikter naboerne imellem.

Dokumentarserien følger tre karakterer i den lille by. Tilflytteren Jakob, der stemmer Alternativet og arbejder på det trendy Sydhavnen i Aarhus som bæredygtighedskonsulent. Han stiller sig i spidsen for udviklingsprojektet. Han er iværksætter og arbejder med bæredygtighed i Aarhus. Birgit og Poul Erik der kan lide byen som den var. De har frivilligt holdt en lille offentlig have, »Thuja-hjørnet« ved stationen og Grethe der er medlem af Dansk Folkeparti og er blevet frosset ude af byfornyelsesprojektet.

Da Jakob med byens progressive kræfter bag sig finder på at der skal opsættes et laserfyrtån på "Thujahjørnet" kastes karakterene og byen ud i en konflikt og skellet mellem dem der ønsker forandring og dem der ønsker status quo bliver endnu tydeligere.

Lys i Mørke er en fortælling om det lokale initiativ og demokrati, der møder modstand og strabadser, når landsbybeboerne skal løfte i flok og sammen gøre deres lokalsamfund mere attraktivt. Og ikke mindst en fortælling om det nye, der forsøger at ændre på det gamle.

Eksterne Henvisninger[redigér]


This article "Lys i Mørke" is from Wikipedia. The list of its authors can be seen in its historical and/or the page Edithistory:Lys i Mørke. Articles copied from Draft Namespace on Wikipedia could be seen on the Draft Namespace of Wikipedia and not main one.



Read or create/edit this page in another language[redigér]