Gadens Børn
Gadens Børn er en Non-profit Nødhjælpsorganisation, som blev etableret d. 28. november 2012. Gadens Børn arbejder ud fra værdisættet, at alle børn har lige ret til at opleve en sund og tryg barndom. Gadens Børn driver tre skoler og et dagcenter i Kolkata i Indien. De tilbyder gadebørn i Kolkata uddannelse, sundhedstjek, mad, sikkerhed og omsorg. [1]
Gadens Børns arbejde[redigér]
Gadens Børn arbejder under international humanitær lovs fire grundprincipper[2], som er følgende:
- Humanitet: Lidende mennesker skal hjælpes, uanset hvor de befinder sig. Formålet med humanitær hjælp er at beskytte liv og helbred samt etablere respekt for menneskeliv. Retten til at afgive og modtage humanitær hjælp, er et fundamentalt humanitært princip, som bør nydes af alle mennesker uanset land.
- Uvildighed: Humanitær assistance og hjælp ydes uanset modtagerens race, trosbekendelse, socialklasse eller nationalitet og uden forskelsbehandling af nogen art. Humanitær hjælp skal udelukkende ydes på basis af behov, med særlig fokus på de mest sårbare.
- Neutralitet: Humanitær hjælp må ikke begunstige nogen politisk, ideologisk eller religiøs part, ej heller nogen part i en væbnet konflikt eller anden stridighed.
- Uafhængighed: De humanitære mål er uafhængige af politiske, økonomiske, militære eller andre interesser, og bestræber sig på ikke at fungere som et instrument i regeringers udenrigspolitik. [3]
Gadens Børn er uafhængig af politiske og religiøse interesser.[4]
Gadens Børns arbejde i Indien[redigér]
Gadens Børn arbejder med udsatte gadebørn i Kolkata, Indien.
De driver følgende projekter:[1]
- Aasha Skole Kidderpore med plads til 125 børn.
- Asha Skole Santoshpur med plads til 200 børn.
- Sealdah Skole og Fritidshjem CM & SSsmed plads til 150 børn.
- Socialt opsøgende arbejde på Sealdah Station, gaden og slumområder.
- Under udarbejdelse: Et børnehjem med plads til 60 børn.
- Under udarbejdelse: En sundhedsklinik for børn og mødre.[5]
Historie[redigér]
Gadens Børn blev stiftet i 2012 af Pia Lindell Qwist, efter at hun på en ferie med et par veninder oplevede gadebørns realiteter og virkelighed på nært hold.[6] I maj 2013 indtrådte erhvervskvinde Dorthe Solvejg Nielsen i projektet. Hun hjalp med at skabe rammerne for organisationen, indtil hun trådte ud i december 2016. Gadens Børn holdt en velgørenhedsgalla i september 2018, hvor H.K.H Prinsesse Marie deltog.[7]
Ambassadører[redigér]
Gadens Børn er en non-profit organisation som primært er drevet af frivilligt arbejde. Gadens Børn har en række frivillige ambassadører, som hjælper med at sætte fokus på deres arbejde og gadebørns levevilkår - de tæller blandt andre: Manu Sareen[8], Ida Corr, Tina Bilsbo, Pia Walther[9], Anders Bircow, Bo Bech, John "Faxe" Jensen, Aurelijus Skarbalius, Helen Rasmussen [10] og Lars Bom.
Kilder og henvisninger[redigér]
- ↑ 1,0 1,1 ”Selvom vi ikke kan hjælpe alle, kan alle hjælpe nogen” | Globalnyt
- ↑ http://ec.europa.eu/echo/node/511
- ↑ Humanitære principper
- ↑ http://gadensboern.org/wp-content/uploads/2015/09/Code-Of-Conduct.pdf
- ↑ Kommende projekter - Gadensboern
- ↑ https://www.bt.dk/nyheder/pia-hjaelper-gadeboern-i-indien-det-giver-mig-en-kaempe-energi
- ↑ Ulrik Ulriksen (30. september 2018), Prinsesse Marie strålede til velgørenhedsgalla, Billed-Bladet, hentet 16. november 2018.
- ↑ Camilla Miehe-Renard og Manu Sareen samler ind til børn i Indien | BILLED-BLADET
- ↑ Bladchef er nu også ambassadør for gadebørn - sn.dk - Forsiden - Storkøbenhavn - Taastrup - Lokalavisen Taastrup
- ↑ Butik Klud støtter op om hjælpearbejde for udsatte gadebørn - sn.dk - Forsiden - Østsjælland - Køge
This article "Gadens Børn" is from Wikipedia. The list of its authors can be seen in its historical and/or the page Edithistory:Gadens Børn. Articles copied from Draft Namespace on Wikipedia could be seen on the Draft Namespace of Wikipedia and not main one.
![]() |
This page exists already on Wikipedia. |