You can edit almost every page by Creating an account. Otherwise, see the FAQ.

Mai Manniche

Fra EverybodyWiki Bios & Wiki

Autobiografi
(Dele af) denne artikel er eller antages at være en selvbiografi. Det er imod Wikipedias normer og betyder, at artiklen helt eller delvis bør omskrives af en uafhængig person eller slettes. I mellemtiden anbefaler vi læserne at tage dette med i betragtning under læsningen.
Mai Manniche
Nationalitet Dansk
Bosat København, Danmark
Født 11. april 1984 (40 år)
Fødested Odense, Danmark
Brandnavn JEWLSCPH
Priser Berlingskes talentpris ´Talent 100 i 2011[1]
Indsat i Kvindernes Blå Bog, maj 2011[2]

Mai Manniche (født 11. april 1984) er en dansk smykkedesigner med base i København. I 2005 startede hun sit eget smykkefirma, JEWLSCPH.

Baggrund og karriere[redigér]

Manniche er datter af læge Vibeke Manniche.[3]

Efter gymnasiet arbejdede Manniche kortvarigt som model og poserer stadig ofte iklædt sine egne smykker både til diverse arrangementer i København og på hendes egen hjemmeside.[4]

I 2010 blev Manniche bachelor i medievidenskab og økonomi fra Københavns Universitet, efter først at være startet på statskundskab.

Manniche har i en årrække været bestyrelsesmedlem i Guldsmedebranchens Leverandørforening og siddet i messekommitéen for den årlige smykkemesse Copenhagen Jewellery Fair.

Manniche har derudover også deltaget i realityprogrammerne Kræsne Købere og Til Middag Hos.

Kontroverser[redigér]

Manniche har flere gange skabt opmærksomhed omkring sig selv i medierne.

I 2015 kom det frem, at en række af Manniches tidligere ulønnede praktikanter lavede "slavearbejde uden fagligt udbytte"[5], hvor de skulle gøre rent og opvarte Manniche og ikke lave marketing og PR, som det ellers fremgik af kontrakten[5].

I februar 2019 fik Manniches virksomhed JEWLSCP en advarsel for at have overtrådt Trustpilots retningslinjer. Det skete efter, hun opfordrede alle sine følgere til at skrive positive anmeldelser på Trustpilot, da hun igennem længere tid havde modtaget en række elendige anmeldelser[6].

I februar 2020 fortalte Manniche åbent om sit kærlighedsliv, der blandt andet indeholdt forhold til både Thomas Blachman og Søren Rasted.[7] Begge har dog siden afvist dette.[8][9]

Derudover har Manniche sammen med sin mor Vibeke Manniche gjort sig uheldigt bemærket under Coronaviruspandemien i 2019-2020, da de afviste, at der var tale om en epidemi på trods af udtalelser fra læger og WHO. Disse udtalelser kostede senere Manniches position som ambassadør for Psoriasisforeningen[10] og fik hende i april 2020, ifølge Se&Hør, til at skrive indlæg på sin egen blog med angreb på forskellige danske kendisser, som har udtalt sig kritisk om både hende og moderens, Vibeke Manniches, tilgang til Covid-19.[11]

Manniche har desuden været udsat for massive beskyldninger om at have købt et stort antal falske følgere på sin Instagram-profil.[12]

Henvisninger[redigér]

Eksterne henvisninger[redigér]

http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/uloennede-praktikanter-hos-kendis-skulle-rense-toiletter-og-vaske-bilen/5702221


This article "Mai Manniche" is from Wikipedia. The list of its authors can be seen in its historical and/or the page Edithistory:Mai Manniche. Articles copied from Draft Namespace on Wikipedia could be seen on the Draft Namespace of Wikipedia and not main one.



Read or create/edit this page in another language[redigér]