You can edit almost every page by Creating an account. Otherwise, see the FAQ.

Lone Godbersen

Fra EverybodyWiki Bios & Wiki


Lone Birgitte Godbersen (født 26. marts 1950 i Helsingør) er medstifter af det internationale showensemble Flying Superkids, som hendes mand Uwe Godbersen grundlagde under navnet De Flyvende Århus Piger i 1967. I starten foregik træningen i AGF[1]-regi, men da der kom drenge med på holdet i 1978, skiftede de navn til De Flyvende Aarhus Gymnaster. Sammen har Lone Godbersen og Uwe Godbersen sønnerne Lars Godbersen (født 22.03.78 i Aarhus) og Jack Godbersen (født 16.10. i 1989 i Aarhus), som er hhv. direktør og træner/koreograf for Flying Superkids.  Navneforandringen fra De Flyvende Århus Gymnaster til Flying Superkids sker i 1982.

Uddannelse[redigér]

Lone Godbersen bliver student fra Helsingør Gymnasium[2] i 1968, hvorefter hun læser Idræt på Danmarks Højskole for Legemsøvelser (DHL)[3] (tidligere Statens Gymnastikinstitut) og Dansk på Københavns Universitet[4]. Da hun afslutter Idræt, begynder hun at lede flere gymnastikhold i Helsingør Idrætsforening, og det er, da hun er med et hold gymnaster til et internationalt stævne i Haugesund [5] i Norge, at hun møder sin mand, Uwe Godbersen. De bliver gift i 1977 og bor i en årrække i Edslev Knude uden for Aarhus, før de køber Gymnastikgården[6] i 1983 og flytter ind der.

Foreningen Gymnastikgården[redigér]

I 1982 tog Lone og Uwe Godbersen på en tre måneder lang USA-turne, hvor de med Flying Superkids besøgte 32 stater og lavede i alt 78 shows. Det foregik fra september til december under Skandiafestival, som Columbia Artist Festivalsarrangerede. Frem til turnéen havde de Uwes Tegnestue og Murerforretning som hovederhverv, men da de kom hjem fra turnéen, besluttede de at skifte deres job ud med gymnastik på fuld tid. Uwe Godbersen besøgte tvangsautkioner for at finde et sted til gymnastikholdene, blandt andet en tidligere Karl Krøyer-fabrik. I stedet blev det en firlænget gård i Brabrand, som også i dag huser Foreningen Gymnastikgården. Som murer og ingeniør kunne han se mulighederne, og da gymnastiksæsonen startede i september 1983, stod den store hal, hvor de stadig springer den dag i dag, klar. Foreningen havde i en periode 700-800 gymnaster. I 1984 var Uwe Godbersen på endnu en USA-turné, mens Lone Godbersen varetog driften hjemme på Gymnastikgården, og da han kom hjem, fortsatte ombygningsarbejdet. I løbet af de første femten år, blev der bygget om og til mere end ti gange. En del af bygningerne blev brugt til private boliger, som blev lejet ud for at finansiere ombygningerne, og denne model kører stadig.

Træning og turnéer[redigér]

Gennem alle årene har Lone Godbersen varetaget bogholderiet og bogføringen, samt indgåelse af kontrakterne. Til dagligt bor hun på Gymnastikgården sammen med sine sønner – Uwe Godbersen flyttede i forbindelse med deres skilsmisse i 2013.

Gennem alle årene har Lone personligt undervist de viderekomne hold i klassisk grundgymnastik, men siden Coronakrisens begyndelse har hun trukket sig tilbage fra det gymnastiske arbejde. Lone er desuden fyldt 70 og begyndte i 2019 at køre en ny træner i stilling til at varetage sine opgaver med gymnasterne. Lone Godbersen er normalt med i sommermånederne, hvor Flying Superkids turnerer i Danmark. Her varetager hun en koordinerende rolle i forhold til de forældre, som er med til at hjælpe. Ud over Foreningen Gymnastikgården driver familien fra adressen Godbersen ApS og Flying Superkids Production ApS.

Referencer[redigér]


This article "Lone Godbersen" is from Wikipedia. The list of its authors can be seen in its historical and/or the page Edithistory:Lone Godbersen. Articles copied from Draft Namespace on Wikipedia could be seen on the Draft Namespace of Wikipedia and not main one.



Read or create/edit this page in another language[redigér]